GTS-institutterne bringer ny teknologisk viden i spil i danske virksomheder

Læs mere

Danmarks teknologiske infrastruktur

Om DBI

DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) er specialiseret i brand og sikring og arbejder målrettet for at sikre liv og værdier. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for brandforebyggelse, brandteknik og sikring. Som bindeled mellem forskningsmiljøet og erhvervslivet udvikler vi konstant ny viden for at opnå de bedste sikkerhedsløsninger og skabe værdi for virksomheder, institutioner og myndigheder.

DBI deltager i dansk og internationalt norm- og standardiseringsarbejde inden for virksomhedens kerneområder og har desuden en omfattende kursusvirksomhed, som udbyder kurser og uddannelser inden for brand og sikring.

DBI beskæftiger ca. 200 medarbejdere og har kontorer i Hvidovre, Aarhus, Fredericia, Frederikshavn og Oslo.

I Hvidovre råder DBI over et brandlaboratorium med brandtestovne i forskellige størrelser og en lang række andre faciliteter, som anvendes til brandtest af materialer, komponenter og konstruktioner til byggebranchen og den maritime sektor. Der er strenge brandkrav til byggevareprodukter, som skal bestå en klassifikationsbrandtest, før de sendes på markedet. DBI’s brandlaboratorium er det eneste af sin slags i Danmark og udfører ca. 1.000 brandtests om året for både danske og internationale producenter. I 2019 vil brandtestfaciliteterne blive udbygget med endnu en testhal og en ny stor brandtestovn til facadetest. Investeringen sker som følge af den store nationale og internationale fokus, der er på facadebrande og udfordringer med brandtest af facadesystemer.  

DBI har desuden brandundersøgelsesfaciliteter i Hvidovre og Oslo, som bruges til brandundersøgelser og brandårsagsbestemmelse af brændte komponenter. Hertil kommer faciliteter til kursusbrug i Hvidovre og Frederikshavn samt sikringsfaciliteter i Hvidovre.

Som et bidrag til den teknologiske infrastruktur i Danmark har DBI ydermere udarbejdet et vejlednings- og retningslinjesystem, som tager udgangspunkt i krav fra relevante europæiske standarder, danske lovgivningskrav og best practice inden for brandsikringsanlæg. Retningslinjerne og vejledningerne har til formål at hjælpe erhvervslivet med teknisk operationelle standarder, der skal gøre det lettere at opnå det angivne sikkerhedsniveau i bygningsreglementet.

Læs mere på: www.brandogsikring.dk

Besøg instituttets hjemmeside



Del med dine kolleger
Alle faciliteter hos DBI