GTS-institutterne bringer ny teknologisk viden i spil i danske virksomheder

Læs mere

Danmarks teknologiske infrastruktur

Laboratorie for brandtest af materialer

Med uvildige tests på DBI’s materialelaboratorium kan materialeproducenter dokumentere deres produkters reaktion på brand og få adgang til markeder verden over.

DBI’s materialelaboratorium tester, hvordan materialer til bygge-, tog- og skibsindustrien reagerer på brand. Reaktion på brand dækker over materialets antændelighed, flammespredning, varmeafgivelse, røgudvikling og toksicitet, som bliver testet på en af laboratoriets prøvestande, der alle er designet og opsat til at måle specifikke egenskaber ved materialerne. Laboratoriet omfatter desuden et klimarum, hvor alle materialer bliver konditioneret inden test.

Materialelaboratoriet kan teste efter danske, EN- og ISO-standarder samt IMO-procedurer og klassificere materialer efter EN 13501-serien for materialer til byggeindustrien og togindustrien samt efter IMO (International Maritime Organization) 2010 FTP Code for materialer til offshoreindustrien. DBI har stor erfaring med standarderne og kan vejlede om dem, så producenterne får foretaget de tests, der giver produktet de bredeste anvendelsesmuligheder.

DBI er akkrediteret til test efter DS/EN ISO/IEC 17025:2017 med mærkningstilladelse fra ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation), notificeret efter Byggevareforordningen og medlem af EGOLF (European Group of Organisations for Fire Testing, Inspection and Certification), så dokumentation og klassifikationer fra DBI er velansete og anerkendte over hele verden. Det gælder også på det maritime område, hvor bl.a. klassifikationsselskaber, US Coast Guard og de russiske maritime myndigheder anerkender DBI. Dokumentationen bruges desuden i forbindelse med bl.a. CE-mærkning til byggevarer og ratmærkning af skibsudstyr.

Derudover anvendes faciliteterne til udviklingstests i forbindelse med produktudvikling, hvor producenten ønsker at opnå forbedret indsigt i en prototypes brandegenskaber, produktkontrol i forbindelse med certificering eller typegodkendelse, egenkontrol samt af myndigheder i forbindelse med markedskontrol.

Centrale tests, som foretages på DBI’s materialelaboratorium, er:

EN ISO 1182 – Non-combustibility
EN ISO 1716 – Heat of combustion
EN ISO 11925-2 – Ignitability
EN 13823 – Single burning item
EN ISO 9239-1 – Horizontal surface spread of flame on floor-coverings
CEN TS 1187 – External fire exposure to roofs (test 2)
ISO 5657 – Ignitability of building products
ISO 5660-1 – Cone calorimeter for measuring the rate of heat release of products
ISO 5858-2 – Lateral flame spread on building/rail products in vertical configuration
ISO 9705 – Room/corner
ISO 4589-2 – Determination of burning behavior by oxygen index
UL 94 – UL Standard for Safety for Tests for Flammability of Plastic Materials
EN 45545-2 – Railway applications – Fire protection on railway vehicles
DS/INSTA 412 – Heat release and smoke generation 
Røg- og toksicitetstest med FTIR-analyse
IMO-tests

Målgruppe:
Producenter, eksportører og importører af materialer til bygge-, tog- og skibsindustrien samt myndigheder.



Læs mere



Services og ydelser tilknyttet faciliteten


Del med dine kolleger